Regionale fremskrivninger 2016 – 2030(40)

Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 24 år kan forventes at falde, således at der i 2040 vil bo omkring 3.000 færre i landet end i dag. Samtidig fordobles den ældste del af befolkningen, (de i aldrene over 70 år).

 

At vi forventer et faldende folketal skyldes primært, forventningen om, at ind- og udvandringerne igennem hele perioden vil have et niveau svarende til gennemsnittet for de seneste 10 år. Frem til 2040 beregnes, at i alt knap 11.000 personer netto vil udvandre svarende til ca. 450 personer om året.

 

Denne udvikling vil være forskellig i landets kommuner, og nedenfor vil vi i nogle modelberegninger med stor usikkerhed beskrive mulige udviklingsforløb hvad angår befolkningens størrelse, køn og aldersfordeling i kommunerne. Beregningsresultaterne præsenteres primært i figurform, og tal findes ved at følge den angivne sti til figurernes kilde i vores Statistikbank.

 

I Statistikbanken findes kun de beregnede tal frem til 2030.

 

I figur 1 ses hvordan udviklingen i kommunernes folketal vil se ud, hvis alene fertilitet, dødelighed og vandringer påvirker befolkningens størrelse. I Qaasuitsup Kommunia vil fødselsoverskuddet overstige en beskeden nettoudvandring på omkring 80 personer om året om samlet betyde at folketallet vil stige over tid. I de øvrige kommuner vil fødselsoverskuddet ikke være større end nettoudvandringen og folketallet vil falde.

 

Figur 1. Befolkningen i kommunerne, uden indenlandske flytninger

Kilde: Beregninger i Grønlands Statistik (2016).

 

Men folketallet i kommunerne påvirkes også af mellemkommunale flytninger, som bestemmes af en hel række forhold, der ikke kan beskrives med vores rent demografiske model. Alene i 2015 fraflyttede 22.831 personer en adresse og 3.785 (16,6 pct.) af disse vedrørte flytninger til en anden kommune.

 

Vores model tager om flytninger udgangspunkt i alle flytninger og gennem en række forudsætninger beregnes et forventet fremtidigt folketal i kommunernes byer og bygder (vist i figur 2).

 

Oversigt 1. Befolkningen i kommunerne, udvalgte år

 

1996

2006

2016

2026

2030

I alt

         55.863

         56.901

         55.847

         54.802

         54.251

Kommune Kujalleq

           8.039

           7.664

           6.672

           5.975

           5.688

Kommuneqarfik Sermersooq

         19.073

         20.461

         22.474

         24.237

         24.908

Qeqqata Kommunia

           9.562

           9.740

           9.424

           8.974

           8.793

Qaasuitsup Kommunia

         18.535

         18.462

         17.009

         15.140

         14.373

Udenfor by og bygd

              654

              574

              268

              476

              489

1: Ikke fremskrevet, beregnet som residual mellem landsfremskrivning og de regionale fremskrivninger

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg

 

Sammenholdt med beregningerne for eksemplet uden indenlandske flytninger ses at folketallet i Kommuneqarfik Sermersooq vil stige med omkring 2.500 personer frem mod 2030, hvis den hidtidige udvikling fortsætter. Denne udvikling vil ske ved tilflytning fra landets andre kommuner.

 

Figur 2. Befolkningen i kommunerne 1977-2030 (2016)

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg

 

Udviklingen ser ud til at afspejle et mønster, hvor lokaliteter med færrest indbyggere affolkes til fordel for lokaliteter med højere folketal. For at beskrive det er beregningerne også gennemført for Nuuk, større byer med stigende folketal, større byer med faldende folketal samt alle øvrige byer og bygder under et.

 

Figur 2a. Befolkningen i grupperede lokaliteter 1977-2030

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg

 

Det faldende indbyggertal vi gennem de sidste 40 år har kunnet observere i bygderne forventes at fortsætter frem mod 2030. Befolkningen vil gradvist koncentreres i de større byer.

 

Det er ganske få ældre som flytter, endnu færre ældre, der flytter mellem kommuner og næsten ingen, der vandrer ind eller ud af landet. Det vil sige det stigende antal ældre allerede bor i landet, og vil være en følge af at de store fødselsårgange fra 1950 og 60’erne i disse år når de ældste aldersgrupper. Ser vi på meget langt sigt vil antallet af 75+ årige først toppe i 2045, lige med mindre dødeligheden for de ældste aldersgrupper falder markant.

 

 

Figur 3. Befolkningen over 74 år i kommunerne 1977-2030

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg

 

Figur 4a. Befolkningen i Kommune Kujalleq, 1977-2030

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg 

 

Fig. 4b. Befolkningen i Kommuneqarfik Sermersooq, 1977-2030

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg 

 

Figur 4c. Befolkningen i Qeqqata Kommunia, 1977-2040

 

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg 

 

Fig. 4d. Befolkningen i Qaasuitsup Kommunia, 1977-2030

Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg